Historik for ejerboligmarkedet

Igennem flere årtier har cirka 2/3 af befolkningen foretrukket at eje frem for at leje.

Helt tilbage i marts 1965 blev der i forbindelse med behandlingen af forslag til lov om ændringer i lov om leje opnået flertal i folketinget for at nedsætte et udvalg med den opgave at udarbejde forslag eller skitser til en gradvis normalisering af boligmarkedet.

Normaliseringen defineredes som en tilstand, hvor der er tilvejebragt et tilstrækkeligt udbud af boliger, således at de lejlighedssøgende har rimelig mulighed for at vælge en efter deres økonomi og familieforhold passende bolig til en leje, der svarer til lejlighedens brugsværdi.

Ved det firkantede boligforlig i 1966 mellem Socialdemokratiet, Venstre, Konservativt Folkeparti og Radikale Venstre blev den første ejerlejlighedslov vedtaget.

Efterfølgende er den private udlejningsmasse blevet reduceret til omtrent det halve af niveauet ved 2. verdenskrig.

Sidenhen er der sket flere vedtagelser for såvel ejerlejligheder og andelsboliger, ligesom formidlingen af salg af fast ejendom er understøttet af en gennemarbejdet lovgivning, tilligemed fortrydelsesret, energimærkning, tilstandsrapport m.m.

 

Hertil kommer, at Dansk Ejendomsmæglerforening i forlængelse heraf har udarbejdet autoriserede formularer for købsaftale, formidlingsaftale, salgsbudget og salgsopstilling, hvilket på mange måder har skabt trygge rammer for omsætningen af ejerboliger.

Lejeforholdene har nok en omfattende regulering i lovgivningen og en af Boligministeriet godkendt lejeformular at arbejde med, men dette virvar af regler har ikke medført samme overskuelighed, hvilket den dag i dag afstedkommer mange utrygge situationer for såvel lejere som udlejere specielt, når det drejer sig om udlejning af ejerboliger. Tilmed indgås hovedparten af disse boligaftaler (lejekontrakter) som oftest uden sagkyndig bistand fra ejendomsmæglere og advokater.

Uagtet den fine regulering og praksis vedrørende formidling af fast ejendom, opstår der - især i forbindelse med overophedning og nedkøling af samfundets økonomiske forhold - nogle ubalancer, også kaldet ”købers marked” og ”sælgers marked” med henholdsvis overskud af sælgere og købere med overordentlig store prisudsving til følge. Særligt uheldigt er det under nedgangskonjunkturerne, hvor de potentielle købere mister kreditværdighed og ikke kan købe uden først at have solgt den gamle ejerbolig. Udlejning af ejerboligen er ikke nok.