Historik om lånegrænser og sælgerpantebreve

Før 1982, hvor lånegrænsen på 80 % blev indført, havde man lavere lånegrænser indenfor realkreditsektoren, hvilket betød, at det på det nærmeste var risikofrit for realkreditinstitutterne at yde realkreditlån, uanset debitors/skyldners større eller mindre kreditværdighed.

Man talte om ’murstensvurderinger’.

 

Der var dog ekstra muligheder for realkreditten og bankerne ved at yde særlig obligationsbaserede kreditlån, og yderst i prioritetsrækkefølge lå i meget vidt omfang sælgerpantebrevene, der udmærker sig ved ikke at forfalde ved ejerskifte. Disse yderligere finansieringsformer af fast ejendom var selvsagt risikofyldte, hvilket både afspejlede sig i rentens størrelse og i kursværdien på fx sælgerpantebrevet. Dette mere grå og lukrative pantebrevsmarked er senere stort set blevet afløst af en gennemgående bankfinansiering for al kreditgivning udover realkreditlånene.